Hej! Mit navn er Michael Buhl. Rub a Lamp Gallery er min kunstneriske legeplads. Jeg har altid arbejdet med kreative visuelle udtryk og kastede i 2016 min kærlighed på portrættet, som jeg har arbejdet koncentreret med siden, i forskellige afskygninger.

Jeg arbejder med det, vi helst holder for os selv. Det, der ikke passer ind i fortællingen om at være velfungerende, stærk og afklaret. Sårbarheden. Uroen. De små forskydninger, der opstår, når livet sætter sig i kroppen. I mit arbejde kredser jeg om menneskets indre landskab. Om styrken, tvivlen, håbet og alt det, der eksisterer side om side. Jeg søger det uafklarede, det skrøbelige og det ærlige. Det, som ikke uden videre lader sig forklare.

Mennesket er mit omdrejningspunkt. Især ansigtet. For mig er ansigtet det sted, hvor det indre liv bliver synligt. Det sted, hvor stemninger, erfaringer og følelser sætter sig som små forskydninger og spændinger. Mine værker består af mange lag, både i materialet og i betydningen, og de afspejler den kompleksitet, jeg oplever i mennesker. Vi er sammensatte, modsatrettede og mentalt i konstant bevægelse. Der findes sjældent én sandhed eller én fortælling.

Min stil er rå og intuitiv. og jeg forsøger at holde afstanden mellem tanke og handling så kort som muligt. Bevægelserne er hurtige, spontane og ufiltrerede. En del af processen foregår i mørke eller dårlig belysning, hvor jeg bevidst fratager mig selv kontrollen og tvinger mig selv til ikke at analysere for meget, men i stedet stoler på intuitionen. På den måde bliver resultatet et møde mellem kontrol og overgivelse, mellem vilje og tilfældighed.

Jeg er ikke interesseret i at fremstille det perfekte eller det afsluttede. For mig handler kunst ikke om at skabe noget pænt eller poleret, men om at skabe noget ærligt. Noget, der bærer spor af modstand, nærvær og usikkerhed. Noget man tager stilling til. Jeg ønsker, at mine værker skal føles levede. Som mennesker er. Med sprækker, ujævnheder og modsigelser.

Mine værker balancerer mellem styrke og sårbarhed, mellem sammenbrud og sammenhæng. De er ikke svar, men åbne rum. Steder, hvor beskueren kan spejle sin egen uro, sine egne sprækker og sin egen erfaring. I spændingsfeltet mellem det lyse og det mørke forsøger jeg at indfange et øjeblik af menneskelig tilstedeværelse. Et stille møde mellem det indre og det ydre. Hvis et værk kan få nogen til at mærke sig selv lidt tydeligere, har det gjort sit arbejde.